Til 1 - 1,5 liter fond:
1 hel høne/kylling
4 gulerødder
2 persillerødder
1/2 knoldselleri
2 løg
3 fed hvidløg
2 laurbærblade
5 hele peberkorn
Et par timiankviste
Læg kyllingen/hønen i en gryde og dæk med vand. Lad det koge op under låg. Imens skæres gulerødder og persillerødder i skiver. Knoldsellerien skæres i firkanter og løgene skæres i både. Når vandet koger fjernes urenhederne fra overfladen. De øvrige ingredienser tilsættes (hvidløgene skal tilsættes hele). Hvis du vil bruge kødet fra hønen/kylling kan den tages op når den har kogt i ca 45 minutter (afhængig af størrelse - hvis den ikke er færdig kan kødet steges videre på en pande). Kom skroget (knogler og resten af det, der er tilbage efter kødet er skåret fra) tilbage i fonden.
Lad fonden simre i yderligere 3 timer under låg. Si fonden, og kom den "klare" fond tilbage i gryden.
Kog fonden ind i yderligere 30 minutter.
Fjern fedtet og eventuelle urenheder fra overfladen med en ske. Det er dog nemmere at fryse fonden ned og skrabe fedtet fra toppen når fonden er frossen.
(Du kan også benytte andre rodfrugter og grøntsager i din fond, fx fennikel eller bladselleri)
Kan anbefale at krydre fonden med hvad man lige har; har netop kogt en fond (bruner dog skrog og fyld) med kanel, kamilleblomst, chili og ingefær - foruden hvidløg, gulerødder og løg.. kun fantasien syntes at sætte grænser
SvarSletFonden skal i øvrigt benyttes til en suppe a la klassisk fransk løgsuppe, dog tilsat mere chili, hvidløg, ingefær og kyllingekød
SvarSlet