tirsdag den 22. december 2009

Æbleskiver


ca. 40 stk:

3 æg
2 spsk sukker
4 dl hvedemel
3 dl kærnemælk
2 dl sødmælk (eller letmælk)
1 tsk natron
2 tsk fintrevet citronskal
1 tsk stødt kardemomme
smør til stegning

Del æggene og rør æggehviderne stive.
Rør æggeblommerne sammen med alle de øvrige indgredienser og vend forsigtigt æggehviderne i dejen.
Æbleskiverne bages i smør i et æbleskivejern.

Serveres med syltetøj og flormelis

mandag den 7. december 2009

Lagkage med hindbær, kakao-kokos-kaffecreme og marcipanlåg



3 lagkagebunde (se opskrift her)

50 g smør
4 spsk stærk, friskbrygget kaffe
1½ spsk kakao
2 tsk vanillesukker
2 dl flormelis
1½ dl kokosmel

4 dl piskefløde
1 pose frosne hindbær
80 g marcipan
2 spsk flormelis

Smelt smøret i en gryde og tilsæt kaffe, kakao, vanillesukker, flormelis og kokosmel.
Smør det straks på den nederste og den midterste bund.
Pisk fløden til flødeskum og tilsæt de optøede hindbær. Smør lidt over en tredjedel på den nederste bund. Læg herefter den midterste bund på og smør over halvdelen af den resterende flødeskum på. Læg den øverste bund på.

Marcipanen æltes hurtigt sammen med 2 spsk flormelis så marcipanen ikke bliver for varm og blød.
Rul marcipanen rund og flad mellem to stykker bagepapir.
Læg marcipanen ovenpå lagkagen.
Pynt kanten af lagkagen med resten af flødeskummen.

(Pynt evt med lidt smeltet mørk chokolade som på billedet)

Lagkagebunde



Til 2-3 stk:

5 æg
125 g sukker
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1,5 tsk vanillesukker

Fordel æggeblommer og æggehvider i to forskellige skåle. Pisk æggehviderne stive. Pisk æggeblommer og sukker til en "skummende" masse. Tilsæt de stive æggehvider, sigtet hvedemel, bagepulver og vanillesukker og pisk let.

Fordel dejen i en smurt springform.
Bruges en springform på 26 cm i diameter bliver det til 2 bunde. Hvis der bruges en lidt mindre form bliver det til 3.

Bages i ca. 20 min ved 180 grader.

Kagen afkøles og skæres efterfølgende i flere tynde bunde.

Konfekt - Nougat med praliné og dadler med mandler





Nougat med praliné:

20-30 stk:

45 g sukker
40 g mandler
ca. 60 g nougat
30-40 g marcipan
ca. 200 g chokolade efter ønske (mørk, lys eller hvid)
Evt hakkede valnødder til pynt.

Hak mandlerne fint. Strø sukkeret ud på en pande og lad det smelte. Tilsæt mandlerne og rør. Sørg for at sukkeret ikke bliver branket. Hæld mandelmassen på bagepapir og lad det køle af. Læg endnu et stykke bagepapir over og hak med en kødhammer/morter.
Lav en kugle på størrelse med en hasselnødkerne, der består halvt af praliné (mandlerne) og halvt af nougat. Lad dem stå lidt så nougaten bliver lidt hård igen. Skær marcipanen i meget tynde skiver og rul om nougatkuglerne.
Chokoladen skal smeltes over dampbad (sørg for at skålen med chokoladen er større end skålen med det kogende vand så der ikke kommer vanddamp i chokoladen).
Læg en kugle ad gangen i den smeltede chokolade og rul rundt med en te-ske til den er helt dækket med chokolade.
Hvis der skal pyntes med chokoladestriber (som på billedet) klippes der er meget lille hul i hjørnet af en frysepose og den smeltede chokolade kommes i posen.
Pynt evt nogle af kuglerne med finthakkede valnødder: strø de hakkede mandler over inden chokoladen smelter.

Dadler med mandler:

Til ca 20 stk:

20 dadler uden sten
20 smuttede mandler
ca 150 g chokolade

Smut mandlerne ved at koge dem i et par minutter - hæld herefter koldt vand over og smut mandlerne.
Skær dadlerne i halve. Fyld den halve dadel med en smuttet mandel. Overtræk dadlen med smeltet chokolade (smeltet i vandbad).
Pynt dem f.eks med chokoladestriber eller hakkede valnødder.

tirsdag den 1. december 2009

Ingefærcookies med chokolade


Ca. 12 stk:

75 g smør
½ dl lys sirup
2 dl rørsukker
1 æg
1½ dl hvedemel
½ tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
1 knivspids salt
3 dl havregryn
1-1½ spsk fintrevet frisk ingefær
80 g hakket mørk chokolade

Smelt smøret og rør det med sukker, sirup og æg. Skræl ingefæren, riv den fint og bland den i dejen. Bland havregryn, salt, hvedemel, bagepulver, vanille og hakket chokolade i dejen.
Sæt dejen med en ske på bagepapir i kugler på størrelse med valnødder. Tryk dem lidt flade. Bag dem i ca. 15 min ved 175 grader til de er gyldne. Stil kagerne på en rist lige når de kommer ud af ovnen.
Opbevares i tætlukket dåse.

Rød peberfrugtsdip


Fantastisk til oksekød eller lammekød!

Til 3 personer:

3 (store) røde peberfrugter
1 fed hvidløg
1 dl græsk yoghurt
1 spsk balsamicoeddike
1-2 tsk cayennepeber
Salt

Skær peberfrugterne i halve og fjern kernerne. Anbring dem på et ilfast fad og hæld lidt olivenolie over. Varm dem i ovnen ved 200 grader i 50 min. Vend dem undervejs.
Bland peberfrugterne med græsk yoghurt, hvidløg og balsamico og blend med en stavblender. Smag til med cayennepeber og salt.