torsdag den 26. november 2009
Små ingefærkiks med valnødder
Til 40-50 stk:
350 g hvedemel
en knivspids salt
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1½-2 spsk fintreven frisk ingefær
200 g rørsukker (eller alm sukker)
125 g smør
3/4 dl lys sirup
1 håndfuld valnødder, hakkede (eller hasselnødder)
1 æg
Sigt mel, bagepulver og natron i en skål. Varm smør og sirup i en gryde til smøret er smeltet. Lad stå og køle af. Skræl ingefæren og riv den fint. Tilsæt ingefær, salt, hakkede valnødder og sukker til melet og rør rundt. Tilsæt den afkølede smør og sirup. Ælt dejen sammen med ægget.
Rul dejen i små kugler (lidt større en hasselnødder) og læg dem med god afstand på to bageplader. Tryk kuglerne flade med hånden.
Bag kagerne i ovnen en bageplade ad gangen ved 180 grader i 10-15 min til de er gyldne - hold øje med dem.
Stil kagerne på en rist når de er færdige. Når de er kølet af opbevares de i en tætlukket dåse.
Etiketter:
Kager/tærter
mandag den 23. november 2009
Græskarsuppe
Til 4 personer:
Ca. 1½ kg græskar (fx hokkaido)
4 løg
3 fed hvidløg
9 dl vand
1 hønsebouillonterning
1/4 citron
4 dl græsk yoghurt (10 %)
2 tsk chilipulver
Salt og peber
Evt. græskarkerner
Skær græskarret over på midten og brug en ske til at udhule den for kerner. Skær skrællen af græskarret og skær det i store tern.
Hak løg og hvidløg fint og steg det i olivenolie i en gryde ved svag varme i ca. 20 min. Tilsæt græskar og lad det stege med et par minutter. Tilsæt herefter vand, bouillon og krydderier. Kog under låg til græskarstykkerne er møre (ca. 15 min).
Blend med en stavblender til en ensartet masse. Tilsæt yoghurt og citron og varm suppen op.
Server suppen med brød og evt græskarkerner.
Etiketter:
Forretter,
Hovedretter,
Supper
fredag den 20. november 2009
Varm artiskok dip
Jeg var på en restaurant i New York hvor de serverede denne fantastiske varme artiskokdip. Jeg har efterfølgende forsøgt utallige gange at finde frem til opskriften. Og endelig er jeg fundet frem til en tilfredsstilende resultat.
Denne dip plejer jeg at lave som en lille appetizer med flute til.
Til 2 personer:
Artiskokhjerter fra en dåse artiskokker (ca 6-8).
1,5 dl friskrevet parmesanost
1 dl god mayonaise (Den økologiske fra Irma eller hjemmelavet)
1 fed hvidløg
Hak artiskokhjerterne i små tern. Tilsæt mayonaise, friskrevet parmesanost og presset hvidløg.
Rør sammen og fordel i en eller to små ildfaste skåle.
Varmes i ovnen i 25 min.
Lad det stå 5-10 min inden servering.
Denne dip plejer jeg at lave som en lille appetizer med flute til.
Til 2 personer:
Artiskokhjerter fra en dåse artiskokker (ca 6-8).
1,5 dl friskrevet parmesanost
1 dl god mayonaise (Den økologiske fra Irma eller hjemmelavet)
1 fed hvidløg
Hak artiskokhjerterne i små tern. Tilsæt mayonaise, friskrevet parmesanost og presset hvidløg.
Rør sammen og fordel i en eller to små ildfaste skåle.
Varmes i ovnen i 25 min.
Lad det stå 5-10 min inden servering.
Etiketter:
Dip/dressinger,
Forretter
fredag den 13. november 2009
Pestoboller
Til 12 boller:
15 g gær
½ liter lunkent vand
600 g hvedemel
1 tsk salt
1½ dl pesto
Udblød gæren i vandet og tilsæt de øvrige indgredienser. Rør sammen med en elmixer. Dejen skal være våd og klæbrig.
Stil dejen til hævning overdækket i køleskabet i 12 timer.
Dejen deles til 12 boller og efterhæver ½ time på bagepladen.
Bollerne bages 8 minutter ved 275 grader. Herefter sættes varmen ned til 225 grader, og bollerne bages i yderligere 15-20 min.
Etiketter:
Brød
Pesto
1-1,5 dl:
3 håndfulde basilikumblade (kun blade, ikke stilk)
4 spsk friskrevet parmesan eller pecorino
2 fed hvidløg
3/4 dl god olivenolie
3 spsk pinjekerner
Tørrist pinjekernerne.
Bland alle ingredienserne og blend dem med en stavblender eller "mos" det i en morter.
Etiketter:
Dip/dressinger
Hvidvinsdampede blåmuslinger
Til 2-4 personer:
1½-2 kg blåmuslinger
1 Skalotteløg
3 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
3 dl hvidvin
2 dl creme fine/madlavningsfløde
En stor håndfuld bredbladet persille
Salt og peber
Muslingerne skylles grundigt. Dem der ikke er lukket kasseres.
Løg og hvidløg hakkes og steges i olivenolie i en gryde.
Kom muslinger, persille og hvidvin i gryden og varm op under låg. Sving gryden lidt så alle muslingerne får varme.
Muslingerne er færdige når de er åbne - efter ca. 5-8 min. Dem der ikke åbner sig kasseres.
Tag muslingerne op og pak dem ind så de holder varmen. Lad "saucen" koge ind så den får en tykkere konsistens. Tilsæt herefter creme fine og varm op. Smag til med salt og peber. Hæld saucen over muslingerne og server.
Etiketter:
Fisk/Skalddyr,
Forretter,
Tilbehør
Abonner på:
Opslag (Atom)