

Dette langtidshævede brød er utrolig nemt at lave, da ikke skal æltes og det kræver meget få indgredienser. Man skal dog have en gryde med låg der kan komme i ovnen (jeg bruger bare en almindelig stål-gryde, men den må ikke have plastikhåndtag).
Det er egentlig ikke min egen opskrift, men er udviklet af Jim Lahey fra Sullivan Street Bakery i New York.
Til 1 brød:
7 dl hvedemel1/4 tsk pulvergær2 tsk salt3½ dl koldt vandLidt fuldkornshvedemel/grahamsmelBland mel, pulvergær og salt grundigt (med hænderne). Hæld det kolde vand over og rør dejen sammen med hænderne.
Dæk skålen med husholdningsfilm og lad den hæve 12-14 timer ved stuetemperatur.
Drys en flade med fuldkornshvemel og hæld dejen på fladen. Tryk dejen lidt flad med hænderne. Herefter foldes dejen ind over sig selv fra alle fire hjørner. Læg dejen på et viskestykke drysset med fuldkornshvedemel med den glatte side opad (dvs den side der før lå nedad skal nu ligge opad). Drys lidt ekstra fuldkornshvemel på toppen af dejen og fold viskestykket over dejen. Lad den hæve yderligere 1-2 timer.
Tænd ovnen på 250 grader - gryden skal stå i ovnen mens den bliver varm, så gryden er brandvarm når dejen kommer i. Dejen skal ligge i gryden med den glatte side nedad og den side med folderne skal vende opad.
Bag brødet i ovnen i 30 min MED låg på. Tag derefter låget af og bag brødet i yderligere 15-20 min uden låg. Herefter lægges brødet på en rist og det afkøles i 10-15 min inden det skæres i skiver.