torsdag den 21. januar 2010

Æble- og mangochutney


Til knap 1/2 liter chutney:

1 mango
3 sure æbler
15 g frisk ingefær
1 skalotteløg
1/2 - 1 rød chili
1 1/2 dl sukker
4 spsk hvidvinseddike
1 tsk salt

Hak skalotteløg, ingefær og chili fint. Jeg fjerner kernerne fra chilien, men de kan tages med hvis man ønsker en meget stærk chutney.
Skær mango og æbler i små firkanter.
Steg skalotteløg, ingefær og chili i smagsneutral olie i en gryde i et par minutter. Tilsæt herefter mango, æbler, sukker, hvidvinseddike og salt. Varm op under omrøring. Lad det simre under låg i ca. 20 minutter.
Herefter hældes chutney'en i et skoldet glas med tætlukket låg og opbevares i køleskabet.

Der kan også tilsættes en håndfuld rosiner eller tørret tranebær, der koger med ca 10 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Send en kommentar