Pastadej:
1 æg
3 æggeblommer
100 g durummel
130 g hvedemel
Æg til pensling
Fyld:
Stilken fra 1 broccoli
25 g god feta (gerne lidt fed) 25 g revet parmesan + revet parmesan til pynt
1/2 tsk revet citronskal
Salt og peber
Ingredienserne til pastadejen blandes sammen til en sej dej. Den er meget svær at ælte. Hvis den er klæg kan der tilsættes lidt ekstra mel og hvis den ikke vil hænge sammen kan der tilsættes en ekstra æggeblomme.
Dejen stilles i køleskabet en times tid.
Broccolistilken skrælles og skæres i mindre stykker, som koges i letsaltet vand til de er møre. Vandet hældes fra og stilkene blendes med feta, parmesan, revet citronskal og salt og peber til en grov puré.
Pastadejen rulles meget tyndt ud og der stikkes små cirkler ud. Cirklerne pensles med æg og vand på den side, der vender indad. Der ligges en lille klat broccolipuré på halvdelen af cirklerne, og den anden halvdel lægges ovenpå som låg. Brug en gaffel til at trykke de to pastacirkler sammen i kanterne.
Ravolierne koges i ca. 4 minutter (afhænger af hvor tynd pastaen er).
Kom revet parmesan over de færdige raviolier.