mandag den 25. januar 2010

Små brunch-pizzaer med parmaskinke og æg


Til 10 stk:

Pizzadej (se opskrift her)

200 g revet mozzarella
1 lille dåse tomatkoncentrat
10 skiver parmaskinke
10 små æg
10-15 cherrytomater
Timian
Salt

Tænd ovnen på 190 grader (varmluft).
Dejen deles i 10 stykker. Hver stykke rulles ud så de er flade og runde.
Læg dem på to bradepander med bagepapir. Smør dem med et tyndt lag tomatkoncentrat. Drys med timian, salt og revet ost. Varm dem i ovnen i 7 minutter.
Der lægges en skive parmaskinke på hver pizza, og der slås et æg ud over hver pizza (hvis noget af æggehviden ryger ud over pizzakanten kan det fjernes efter pizzaen er bagt). Læg et par skiver cherrytomater på pizzaerne, og drys med lidt salt.
Bag pizzaerne i ovnen i yderligere 5 minutter.
Serveres med det samme.

4 kommentarer:

  1. Jeg har set ideen i et eller andet magasin for længe siden, det er bar en super god og anderledes ide til en brunch:)
    Men jeg ville ikke kunne klare den bløde blomme, så jeg ville nok bar lave pizzaen og så komme spejlæg ovenpå:)

    SvarSlet
  2. Ja det kan man selvfølgelig også gøre:) Der var faktisk nogle af dem hvor jeg prikkede hul på blommen og så blev den gennemstegt.
    Du har sikkert set opskriften i magasinet mad i sommer - det er nemlig der jeg har idéen fra:)

    SvarSlet
  3. De ser rigtig lækre ud - mmm :-)

    SvarSlet
  4. Hej Piskeriset.
    Mange tak:) Kan også stærk anbefale dem til når man skal lave brunch. De var et hit..
    Mvh Louise

    SvarSlet