onsdag den 10. februar 2010

Citron-hvidvinssauce



4 dl hvidvin
2 skalotteløg
6 hele peberkorn
2 laurbærblade
2 dl hønsefond
2 spsk citronsaft
1 tsk revet citronskal
1 dl cremefine (eller piskefløde)
3 spsk jævner
1 spsk sukker
Salt
2 pasteuriserede æggeblomme (for det meste er der 2 æggeblommer i et bæger)
Smør til stegning

Snit skalotteløg og steg i smør i en gryde til de er gyldne. Tilsæt laurbærblade og peberkorn og steg videre et par minutter. Tilsæt 1 dl hvidvin og kog ind. Tilsæt resten af hvidvinen og lad det simre under låg i 20 min.
Si løg, laurbærblade og peberkorn fra hvidvinen og tilsæt citronsaft, revet citronskal, hønsefond, cremefine og sukker. Tilsæt jævningen under omrøring. Lad saucen koge under låg i 10 min. Smag til med salt. Sluk for blusset
Hæld de pasteuriserede æggeblommer i en skål og tilsæt 1 spsk af saucen. Pisk grundigt med en håndpisker
Hæld æggeblommerne i saucen imens saucen piskes, og varm saucen op (den må ikke koge efter æggeblommerne er tilsat).
Server varm til fisk - fx laks.

3 kommentarer:

  1. Jeg kan simpelthen ikke stå for denne her! Jeg er vild med citron, og denne sauce lyder da alt for lækker :-)

    SvarSlet
  2. Tak for det. Det synes jeg også den er. Den skal du prøve at lave:)

    SvarSlet
  3. Kan den passe til kylling?

    SvarSlet