søndag den 6. september 2009

Suppe med fennikel, kartofler og kylling


En nem og fyldig suppe med et pift af appelsin og fennikel.
Til 4 personer:

1 løg
3 fed hvidløg
1 fennikel
Olivenolie
Evt. ½ g safran
1 dåse flåede tomater
3 terninger hønsebouillon
1½ l vand
3 laurbærblade
Skallen af ½ appelsin (skæres af med en kartoffelskræller)
400 g kartofler
400-500 g kyllingefilet
Saften af 1 citron
salt
1 stor tsk harissa (kan laves selv:
http://mad-glad.blogspot.com/search?q=harissa)
evt to håndfulde frisk basilikum

Pres hvidløg og hak løg. Skær fennikel i tynde skiver. Svits det i en gryde i olie. Tilsæt safran og steg videre et par minutter.
Tilsæt flåede tomater, bouillonterninger, vand, lauerbærblade og appelsinskal.
Lad suppen koge under låg i 20 min.
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker (i mundfuldsstørrelse). Skær også kyllingekødet i mindre stykker.
Bland kylling og kartofler i suppen og lad det koge under låg i ca 10 min til kartoflerne er møre.
Tilsæt citronsaft, salt og harissa.
Rør evt friske basilikum i suppen lige inden den serveres.

Server suppen med et godt brød til (evt server med italiensk brød - se opskriften på denne hjemmeside)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar